Skovfryd Snedkeri
Få specialdesignede træprodukter og
brugskunst efter dine ønsker og behov
Om virksomheden
Skovfryd Snedkeri er en enkeltmandsvirksomhed på Ærø, bestående af indehaver Sarah Thorsøe – etableret i jan. 2022.
Jeg arbejder primært med fin-snedkeri, og har stort fokus på specialdesignede træprodukter indenfor kategorierne ‘brugskunst’ & ‘boligtilbehør’.
Jeg har dog også en masse erfaring indenfor almindeligt snedkerarbejde, og kan herunder fx tilbyde renovering, gulvlægning, montering af køkken osv.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Jeg har primært fokus på “finsnedkeri” og produktfremstilling, men jeg tilbyder også alm. snedkerarbejde, som fx renovering og montering af køkken, gulv, døre/vinduer mm.

Produktudvikling
I denne del af mit arbejde får kreativitet frit spil - her er der ingen bestillinger på forhånd, så jeg bestemmer selv hvad der skal laves. Det er også her jeg eksperimenterer med nye typer produkter, eller prøver nye metoder af.
Disse produkter vil ofte blive sat til salg bagefter. Se på facebook eller instagram.

Bestillingsvarer
Du kan altid kontakte mig, hvis du står med et projekt eller et særligt behov du skal have løst - jeg udfører gerne specialbestillinger.
Hvis du har set et produkt som jeg tidligere har lavet, men du gerne vil have det i nogle andre mål, en anden træsort eller nogle andre detaljer, så er dette også en mulighed.

Alm. snedkerarbejde
Jeg udfører også stort set alle former for alm. snedkerarbejde. Større og mindre renoverings-projekter, montering af nyt køkken, beklædning, gulvlægning, udskiftning af vinduer og døre mm.
Kvinden bag Skovfryd Snedkeri
Sarah Thorsøe
Hej.
Jeg er en udlært snedker på 29 år, bosat på Ærø, med en stor skabertrang, kreativitet og sans for detaljer. Derudover ELSKER jeg træet som materiale, da det simpelthen har så mange fordele, og samtidig bare er super smukt og lækkert for alle sanserne. Kombinationen af min kreativitet, skaberlyst og store kærlighed til træ, gjorde det oplagt for mig, at starte en virksomhed, som primært handler om netop at producere smukke hverdagsgenstande med en masse specielle detaljer – jeg kalder det for ‘brugskunst’, da jeg synes, at de mange ting som vi fylder vores hus og vores liv med, godt må have både en praktisk funktion, og samtidig også beside et kunstnerisk udtryk.
FAQ
Hvordan får jeg nemmest kontakt til dig ?
Da jeg næsten altid er igang med et eller andet projekt, og ikke altid ser eller hører telefonen ringe, kan det være nemmere at få fat på mig, hvis du sender en mail eller sms – så vender jeg tilbage når jeg har tid.
Du kan også lægge en besked på telefonsvareren, så jeg ved hvad henvendelsen drejer sig om, så ringer jeg tilbage snarest muligt.
Email: kontakt@skovfrydsnedkeri.dk – Tlf. 60 65 75 90
Kan jeg få specialtilpassede løsninger?
Ja. Hvis du har et særligt projekt du skal have hjælp til, så kan vi altid tilpasse detaljerne, så det passer til lige netop dine behov og ønsker – stort som småt.
Jeg har tidligere bl.a. lavet bestillingsvarer som
- Skilte i egetræ på specialmål
- Restaurering af tromme
- Indbygningsmøbler (skabe og bænke mm) som skal “bygges ind i” eksisterende hus
LAVER DU KUN MØBLER ?
Nej, overhovedet ikke. Faktisk fylder decidererde møbler kun en mindre del af mit samlede arbejde, hvorimod produktion af “boligtilbehør” i alle mulige afskygninger næsten altid er undervejs – men det kan variere fra periode til periode, hvilken type projekter jeg fokuserer mest på, eller eksperimenterer med.
Laver du også alm. tømrer-/snedker arb. ?
Ja. Jeg tilbyder også alm. snedkerarbejde. Det kan fx være:
- Renovering
- Gulvlægning
- Montering af køkken
- Udskiftning af vinduer og døre
Kan jeg få et fast tilbud på snedkerarbejde?
Som udgangspunkt udfører jeg alm. snedkerarbejde efter timeafregning (400,- + moms/t), da det i mange tilfælde kan være svært at estimere det præcise omfang af materialer og arbejdstid på et projekt på forhånd, hvis der fx er tale om en renoveringsopgave eller lign. – men du kan selvfølgelig få et ca. overslag inden vi går i gang.
I nogle tilfælde med mere simple opgaver kan det dog godt lade sig gøre at få en fast pris. Spørg mig, hvis du ønsker dette.
Kan jeg betale i rater ?
I nogle tilfælde / på visse produkter, er det muligt (efter aftale) at betale i rater, hvis du af en eller anden grund ikke kan betale den fulde pris på én gang.
Kontakt mig for mere info, hvis du ønsker at lave en særlig betalingsordning.
Leverer du uden for Ærø?
Nej. Jeg tilbyder som udgangspunkt kun levering af varer på Ærø. Hvis ikke levering allerede indgår i et fast tilbud, så tilbydes levering for mellem 100-200,- + moms, afhængigt af størrelse, omfang og hvor på øen varerne skal leveres. Hvis du vil have leveret en vare uden for Ærø, så kontakt mig for særlig aftale.
Alternativt er det selvfølgelig altid gratis selv at afhente varerne på værkstedet i Ærøskøbing efter aftale.
Kan jeg få varen tilsendt, hvis jeg ikke bor på Ærø?
Ja, det kan du sagtens.
Forsendelsesomkostninger varierer meget fra produkt til produkt, så kontakt mig for særskilt pris på dette, hvis du ønsker at få noget tilsendt.








